Keyoflife
1. march 2018
93
Senest ændret 22. may 2019

Atlantis

Atlantis er atlanten "det uendelige hav" og er en direkte metafor for bevidstheden.
Metaforen om at Atlantis synker i havet (og rejser sig igen) er en fortælling om at vores bevidsthed daler og rejser sig i cyklusser af ca. 12.000 år, alt efter hvor vores solsystem befinder sig i forhold til galaksens ækvator (hvor vi befinder os i galaksens felt).

Denne cyklus betegnes også som: "det store år", "platonisk år" eller som NASA kalder det "The period of one complete cycle of the equinoxes around the ecliptic". Med andre ord når alle stjernetegnene har kørt en hel omgang baglæns i forhold til galaksens centrum.

Den periode hvor vores bevidsthed befinder sig på sit højeste, kaldes for den gyldne alder, og når vi forlader denne alder i så "synker" Atlantis i havet. I alkymismen bliver guld bliver til bly. 


Atlantis "sank i havet" for ca. 12.000 år siden da vi gik fra løven- og ind i krebsens tidsalder. Den 21. december 2012 begyndte Atlantis atter at rejse sig fra dybet, og vores bevidsthed vil herfra begynde sin rejse mod sit maksimum om ca. 10.000 år når vi når jomfruens tidsalder. Men allerede nu (2018) kan vi fornemme virkningen af den stigende bevidsthed.


Årsagen til at vores bevidsthed daler og stiger skyldes den mængde kosmiske energi (magnetisme) vi modtager fra centrum af vores galakse. Når vores solsystem befinder sig på undersiden af galaksens ækvator, så modtager vi mest elektrisk og destruktiv energi, hvorimod når vi befinder os på oversiden, så modtager vi mere magnetisk og positiv energi (ref. felt mekanikken).


Når Platon beretter om Atlantis som et sunket kontinent, så blander han højest sandsynligt beretninger om oversvømmede byer og naturkatastrofer sammen med læren om atlantis i metafysikken!? Grunden til denne påstand er at Platon angiveligt skulle have adopteret historien om Atlantis fra Solon, som har hentet den i Egyptisk Sun Worship (astrologien). Platon beretter også om at Atlantis ligger forud for Herkules søjler, som er en metafor for de to jævndøgnspunkter i årets, og det store års cyklus. Altså hvert halve år og hvert 12.000 år.